Passchampionatet i Zachow

Trine havde stor succes ved det Internationale Passchampionat i Zachow, hvor hun vandt begge de klasser hun startede i og fik uddelt mange +ér af dommerne for god ridning. Stævnet blev afholdt på Gunther Webers super flotte anlæg lidt uden for Berlin i Tyskland. I traditionen tro startede Passchampionatet med en kåring hvorefter stævnet med både gæðingakeppni samt sportsklasser begyndte. Trine havde Dugur til start i T1, hvor de førte stort allerede i udtagelsen med 7.73. Finalen vandt de også overlegent med 7.89!

Trine´s nye konkurrencehest Hylur startede også i T1 hvor han i udtagelsen blev placeret på en flot 3. plads med 7.23. Hylur havde derudover sin derby i 4.1 hvor han straks tog føringen i udtagelsen med 7.17! Han vandt ligeledes finalen med 7.17!

Vi glæder os allerede til næste års Passchampionat som også er stævnets 10 års jubilæum.



Tilbage til nyheder