Monty Roberts VIP-event

Den 15. november blev der afholdt et meget spændende VIP-arrangement med amerikanske Sir Monty Roberts på Følle Strandgård ved Rønde. Udvalgte dyrlæger, pressefolk og hestetrænere var inviteret til foredrag og praktiske demonstrationer. Monty Roberts er verdenskendt for sin evne som ”hestehvisker”, og han har været en af de helt store foregangspersoner for horsemanship. Han er blevet udnævnt til ’Sir’ af dronning Elizabeth, som selv har benyttet ham meget som træner til sine heste.

Det var meget spændende at se og høre en levende legende på så tæt hold, og det er slet ikke til at forstå, at han er 80 år gammel – han holder sig helt utroligt, både mentalt og fysisk, hvilket kom til udtryk ved hans meget levende og velformulerede foredrag samt i hans professionelle håndtering af hestene i rotunden.

Arrangementet var en optakt til en stor clinic, som han afholder på Vilhelmsborg d. 9. April 2016.IMG_1964-924x1024



Tilbage til nyheder